Arbejdsmarked
8 min
28.12.2023

Kommer AI virkelig til at overtage vores jobs?

Det er et af de mest stillede spørgsmål: 'Kommer AI til at erstatte mine medarbejderes arbejde?' Svaret er mere nuanceret end et simpelt ja eller nej.

Dialog Intelligens Team

AI-ekspert

Kommer AI virkelig til at overtage vores jobs?

Det er et af de mest stillede spørgsmål, når vi taler med vores kunder: "Kommer AI til at erstatte mine medarbejderes arbejde?"

Svaret er mere nuanceret end et simpelt ja eller nej. AI overtager allerede mange rutiner – men de største gevinster ligger i, hvordan vi bruger AI til at forstærke mennesker, ikke erstatte dem.

Hvad siger eksperterne?

Ifølge OECD er der endnu ingen klare negative effekter på den samlede beskæftigelse. Jobkvalitet ændrer sig, og opgaver flyttes, men AI fungerer mest som en forstærker. ILO peger på det samme: AI bruges primært til augmentation, ikke fuld automatisering.

Det betyder, at vi i højere grad skal tænke i omskoling, opkvalificering og procesændringer, end i masseafskedigelser.

De økonomiske perspektiver

Hvis vi tager de makroøkonomiske briller på, så vurderer McKinsey, at generativ AI kan skabe 2,6–4,4 billioner USD i værdi årligt globalt. Goldman Sachs estimerer, at AI kan løfte verdens BNP med 7% på 10 år.

Med andre ord kommer AI til at fremme økonomisk vækst og højst sandsynligt også beskæftigelse – så længe vi formår at omstille os og effektivt bruge den tid, som AI frigør.

Hvad betyder det for e-commerce teams?

AI fjerner især de opgaver, som ikke er værdiskabende men rettere nødvendige:

  • "Hvor er min ordre?"
  • "Hvordan returnerer jeg?"
  • "Hvornår leveres varen?"
  • Når rutinerne deflekteres af AI, får dine medarbejdere tid til langt mere værdiskabende opgaver:

  • Analysere chatbot-data og opdage, hvilke spørgsmål kunderne forgæves leder efter svar på
  • Udvikle nyt indhold: forbedrede produkttekster, bedre FAQ'er, mere målrettede kampagner
  • Arbejde proaktivt med udvikling og konverteringsoptimering – i stedet for at slukke ildebrande
  • Det er her, vi ser den største og mest varige effekt i vores egne løsninger: AI frigør ressourcer, så mennesker kan fokusere på innovation, relationer og strategi.

    Klar til at implementere AI i jeres virksomhed?

    Lad os hjælpe jer med at omsætte AI-viden til konkrete resultater